NLP dækker over en række forandringsteknikker, udviklet i 70'erne af computer-programmør, Richard Bandler og professor i lingvistik, John Grinder
Tv: Richard Bandler th: John Grinder
Neuro: Henviser til vores neurologiske system og hvordan vi bruger vore 5 sanser til at skabe vore egne oplevelser af virkeligheden, som gemmes i vores underbevidsthed.
Lingvistik: Refererer til hvordan vi med vore ord og vores sprog tildeler vores oplevelser vores egen betydning.
Psykologi/Programmering: Vi har alle nogle programmer kørende i vores underbevidsthed, som er indlært gennem livet. De fleste er gode for os og hjælper os i dagligdagen og er blevet til ubevidste kompetencer, såsom at cykle, køre bil, gå, løbe m.m. Og så er der nogle, der er mindre gode og som begrænser os, som f. eks at blive edder rasende og råbe, når man gerne vil udtrykke på en mere afdæmpet måde, at der er noget man er gal over.
En af de grundlæggende antagelser inden for NLP er, at vi hver især opfatter verden forskelligt. Med andre ord, danner vi hver især vores helt egen "model af verden"
NLP er udviklet gennem studier af, hvordan vi oplever verden, og hvordan vi kommunikerer med omverdenen i tanker, følelser og handlinger.
Hvordan tænker, føler og handler de mennesker som
altid har succes med det de gør og med at nå deres mål? Hvilke
overbevisninger har de og hvilke strategier benytter de sig af? Hvordan
kan andre mennesker lære at gøre det samme?